Nyhedsbrev

    •  
    •  

DEE PEE FEJRER 30 ÅRS JUBILÆUM MED ROCKERS BY CHOICE, HUMLERIDDERNE, MC EINAR OG MANGE FLERE!


Du kommer til at opleve hele den danske hiphop-historie legemeliggjort i en enkelt mand, når Dee Pee holder 30 års jubilæum i Amager Bio den 27. oktober. Her fyrer han op for en fest, hyldes af både gamle homies, Rockers By Choice, Humleridderne og MC Einar og giver den gas med den nye generation. Billetsalget er allerede i gang HER!

I 1982 drog den unge ama'rkaner Per Pedersen til New York og kom hjem med rygsækken fuld af den hiphop, der sidenhen skulle flyde ud over Ama'r grænser, da han sammen med orkestret Rockers By Choice væltede landet med et opråb til danske folk.

Dee Pee er kendt for et flot, teatralsk og energisk liveshow, der tager publikum med på en rejse, der både kan være fanden i voldsk og melankolsk. Men til sit jubilæum vil det ikke alene være en solokoncert.

Rockers By Choice er nemlig gået sammen igen til lejligheden. Gruppen der satte Ama'r på det musikalske danmarkskort spiller kun til helt særlige lejligheder, og dette må siges, at være en oplagt mulighed for at rocke nationen og trykke den af.

Den gamle rival MC Einar kigger også forbi. I de gode gamle dage, var der en venskabelig krig mellem ham og Rockers By Choice. Stridsøksen er for længst begravet og sammen har de lavet nummeret “Retro”, der kan opleves til koncerten, såvel som andre Einar-klassikere. 

Desuden er de glade drenge fra Humleridderne, der ligesom Dee Pee har hjemme i Tårnby, også meldt deres ankomst. De blev landskendt med “Malerhjerne” og er kendt og elsket i hele landet for et glad-i-låget liveshow, som vi kommer til at opleve en koncentreret version af til “I Am Legend”.

Det er første gang nogensinde at alle tre grupper deler scene samme aften!

Nyheder

SÅ er der flere navne på programmet til 1-Day Hardcore Showdown! Først og fremmest danske THE PSYKE PROJECT fra København. Bandet formår med hvert udspil at tweeke tidens toner og aldrig glemme hardcore-rødderne.BROKEN TEETH! fra Manchester, England er i gang med at bryde med dagsordenen; en dagsorden, der nærmest dikterer at skelsættende hardcore-bands kommer fra USA. BROKEN TEETH!, der passende går under betegnelsen Manchester-hardcore, trækker på lige dele 90’er hardcore og crossover som kaster tankerne hen på Merauder og Biohazard.GREG BENNICK fra Seattle er måske bedst kendt i hardcore-kredse som frontmand i straight edge bandet TRIAL, men er derudover pris-vindende producer og forfatter, aktivist og ikke mindst key note speaker. De emner GREG BENNICK tager op i sine foredrag tæller bl.a. menneskelig kommunikation, frygt samt miljørelaterede mærkesager. Hans referencer dækker stort som småt. Forsalget er i fuld gang på Billetlugen til den overkommenlige pris prisen af 250,- DKK + gebyr lige HER!

Er du til tung Göteborg-metal? Så kan du godt sætte kryds i kalenderen søndag den 10. november. Her får vi nemlig besøg af legendariske Soilwork!Svenskerne er aktuelle med det meget roste dobbeltalbum "The Living Infinite", og de tager tilmed vennerne i norske Keep of Kalessin og schweiziske Sybreed med, så er der fuld valuta for pengene! Billetsalget starter på fredag kl. 10.00 via Billetlugen.dk lige HER! Soilwork burde ikke behøve yderligere introduktion, men for en god ordens skyld, så strækker deres historie sig tilbage til 1995, hvor et par fyre i Helsingborg, med Björn "Speed" Strid i front, grundlagde bandet.De var blandt de første til at sprede den velkendte "The Gothenburg Sound"; en melodisk form for dødsmetal, ledt an af bands som Dark Tranquility, At the Gates og In Flames.Soilwork har siden udsendt ni albums, det aktuelle hedder "The Living Infinite" og er et for genren ambitiøst dobbeltalbum.Værket er blevet rost til skyerne og fremhævet som det første nogensinde inden for genren, og det er med fornyet energi og ekstra blod på tanden, at svenskerne nu er klar til at lægge verden ned!Opvarmningen leveres af ingen mindre end norske ekstremmetal-band, Keep of Kalessin, der også er på vej med en opfølger til deres roste 2010-album "Reptilian".Lineuppen fuldendes af det yngre schweiziske band Sybreed, så der er kort sagt dømt smæk for skillingen og fuld valuta for pengene. 

Lørdag den 7. september får vi igen besøg af Esben Just, der flere gange har lagt Amager Bio ned med Skipper Just Frost.Men denne gang optræder Esben med sin nye trio, der udover ham selv tæller bassist Henrik SP Poulsen og trommeslager Niels Ratzer!Billetsalget til koncerten starter allerede i dag kl. 10.00 via Billetnet lige HER!Efter i 10 år at have været frontmand for "Trioen", som Skipper/Just/Frost blev kaldt i folkemunde, har Esben Just nu taget springet og gået solo med egen trio.Det kommer dog nok ikke til at betyde det store for stilen for som Esben siger: "Jeg spiller jo, som jeg gør, og det har altid været New Orleans, der har været omdrejningspunktet for mine musikalske udfoldelser."Med sig, til at holde beatet varmt og stemningen i top, er venner fra gamle dage, Henrik "SP" Poulsen på bas og Niels Ratzer på trommer.En konstellation, der til fulde har bevist sin levedygtighed og power på Københavnske spillesteder gennem tiden. Så mon ikke der bliver lejlighed til at svare "tak" når spørgsmålet "hvad siger man så?", lyder fra scenen?Esben er ihvertfald tændt og parat til at sprede den gode stemning og lade tamburiner og megafon være til stede på scenen, i for danske forhold temmelig store mængder. 

Koncertfotos

ANMELDELSER


Bring Me Your Horizon
Amager Bio d. 17.05.13
4 ud af 5
BlastBeast.dk

"Bring Me The Horizon spillede en fed koncert, der desværre led under få begrænsninger, eksempelvis på vokalsiden . Og så måtte den faktisk gerne have været lidt længere!"

Læs hele anmeldelsen HER!

Devilution.dk
4 ud af 5

Læs hele anmeldelsen HER!

8,5 ud af 10
Rockfreaks.net

Læs hele anmeldelsen HER!


Two Door Cinema Club
Amager Bio d. 06.05.13
7 ud af 10
Rockfreaks.net

"Credit hence belongs more with an audience that was wonderfully willing to embrace a band, whose often frantic pace could likely cost some mainstream listeners their breath and cool, with a large percentage dancing and singing along like the show was much more unique and vivid than I end up thinking it was".

Læs hele anmeldelsen HER!


Overkill
Amager Bio d. 27.04.13
5 ud af 5
BlastBeast.dk

"Amager Bio koger over, da OverKill for alvor sætter strøm i os alle. Bobby og co. udviser en energi, selv unge håbefulde metalbands kan skyde en lang pil efter og måske aldrig nogensinde opnår.. Hvad skulle egentlig forhindre mig i ikke at uddele topkarakter til mesterlige OverKill denne aften? …….. Intet!"

Læs hele anmeldelsen HER!



ØRESUNDSVEJ 6

2300 KØBENHAVN S

TLF.: 32 86 02 00

EAN: 5798009780706