Beta

Lørdag 11. november

Billy Boy in Poison

Om koncerten

Billetsalget begynder onsdag 13. september kl. 11
___

‘Invoker’ er navnet på den nye udgivelse fra den knivskarpe dødsmetalkvintet Billy Boy in Poison. Den udkommer 11. november og fejres samme dag med releasefest i BETA.

Albummet byder på aggressiv og tung sangskrivning der igennem forsanger Hjalte Sejrs varierede vokal giver bandet en blackened kant, som man ikke ofte finder her til lands. Det er produceret af Jacob Hansen, der bl.a. står bag Volbeat, Aborted, Amaranthe, Mercenary, Týr og mange flere.

Billy Boy in Poison er fra København og blev dannet i 2006 og kom i de følgende fire år med tre ep’er. I 2013 udgav de debutalbummet ‘Watchers’ der fik bred ros i pressen, som bl.a. kaldte det en ”fantastisk debut” (Metalized) og ”årets dødsmetal-album” (Powermetal.de).

Bandet er en del af den meget livlige bølge af moderne metalbands fra Danmark og har allerede spillet sammen med større navne som Aborted, Vildhjarta og Trigger the Bloodshed. Billy Boy in Poison har også optrådt på de store danske metalfestivaler Copenhell og Aalborg Metal Festival og været på en række turnéer i udlandet.

https://www.facebook.com/BBiPdk/

Medier
Lyt til Billy Boy in Poison
Iron Grip
5:02