Amager Bio

Fredag 29. september

Bryan Adams Tribute

Om koncerten

Et af DK’s ypperste tribute bands leverer et top-trimmet rock-show, der ligger rystende tæt opad originalen. Showet er en hyldest til den canadiske rock-stjerne, og bandet gengiver alle de kendte hits med stor professionalisme.

BRYAN ADAMS TRIBUTE høster også stor anerkendelse i udlandet, hvor bandet betegnes som det bedste tribute-act til Bryan Adams i Europa.

 
Frontmand Claus Hassing, der både lyder som og ligner Bryan Adams, fuldender billedet af, at man lytter til originalen, mens man rocker med på Summer of 69, Cuts Like A Knife, Heaven, Run To You, Everything I Do og alle de andre Adams sange.

 
BRYAN ADAMS TRIBUTE er i dén grad leveringsdygtige i en musikalsk oplevelse der kommer helt ud til bagerste række – hver gang

 

inden koncerten er der POP-UP RESTAURANT MED SØRIS på Musiktorvet. 
 
Vær med når landbruget Søris fejrer sit 30 års jubilæum med økologi med en pop-up restaurant i København. Carrotstick.dk & Torben Klitbos Quartier har sammensat menuen til lejligheden med omdrejningspunkt i grøntsager fra Sørisgård.

Middagen foregår under musiktorvets overdække, hvor der opstilles langborde, bænke og et midlertidigt køkken, så der bliver virkelig tale om et urbant møde imellem land og by.

Søris 30 års Jubilæums menu

Forret
Hokkaidosuppe grillede porrer, fåremælksyoghurt og trøffelvinaigrette

Hovedret 
Urtebagt knoldselleri, frisk choucroute af spidskål og fennikel med røgede kartofler og dildbouillon 

Dessert
Carrotsticks signatur marzarinbund med karameliseret kokossukker, vaniljemascarpone og sød kompot af havtorn og Søris gulerødder

Billetter
Pris pr. person: 175 kr. + billetgebyr 
Læs mere på madbillet.dk

Medier